Oxyhealth HBOT Hyberbaric Oxygen – ring +45 77 77 77 12

En af verdens førende terapiformer er iltterapi under tryk. Det bruger verdens førende sportsfolk og mange privathospitaler og selvfølgelig er terapiteknikken kendt fra Rigshospitalet hvor man har et anlæg til behandling af bl.a. dykkersyge.

Videnskaben bag hyperbarisk terapi og HBOT behandling

Hyperbaric oxygenterapi (HBOT) er den medicinske brug af ilt i et trykmiljø på et niveau højere end 1 atmosfære absolut (ATA). Det øgede tryk gør det muligt for ilt at opløse og mætte blodplasmaet (uafhængigt af hæmoglobin / røde blodlegemer). Det giver en bred vifte af positive fysiologiske, biokemiske og cellulære virkninger. Denne ikke-invasive terapi er den mest pålidelige måde at øge iltniveauet til alle organer i kroppen. Den typiske behandling varer i 60-90 minutter, hvor patienten ligger ned og trækker vejret normalt.

HBOT er blevet demonstreret i flere kliniske undersøgelser for at forbedre kroppens medfødte evne til at reparere og regenerere. Det bruges som en supplerende terapi til at supplere og forbedre helingsprocessen i både kroniske og akutte tilstande.

Det er som når du køber en flaske sodavand, er CO2 (kuldioxid) gas-boblerne under tryk, hvilket reducerer boblernes størrelse nok til, at de opløses i væsken. Derfor kan du ikke se dem. Når trykket frigives, øges volumenet af hver boble, og boblerne vises. Mens en person er under pres, falder ilt-molekylerne i størrelse og er i stand til at opløses i blodplasmaet. Dette øger eksponentielt iltforsyningen i hele kroppen og gør det muligt for ilt at nå betændt væv og understøtte optimal cellulær og organfunktionalitet.

Historie af Hyperbar terapi

Hyperbar iltbehandling (HBOT) er en medicinsk behandling, der kan spores tilbage til 1600-tallet. I 1662 blev det første berømte kammer bygget og drevet af en britisk præst ved navn Henshaw. Han rejste en struktur med titlen Domicilium, der blev brugt til at behandle en række tilstande. I 1878 opdagede Paul Bert, en fransk fysiolog, sammenhængen mellem dekompressionssyge og nitrogenbobler. Bert identificerede senere, at smerten kunne forbedres med re-kompression. Konceptet med at behandle patienter under trykforhold blev videreført af den franske kirurg Fontaine, der senere byggede en trykisoleret operationsstue i 1879. Fontaine fandt ud af, at inhaleret lattergas havde en større styrke under tryk, ud over at hans patienter havde forbedret iltning.

I begyndelsen af 1900’erne observerede Dr. Orville Cunningham, professor i anæstesi, at mennesker med særlige hjertesygdomme forbedrede sig bedre, når de boede tættere på havets overflade end dem, der bor i højere højder. Han behandlede en kollega, der led af influenza og var døden nær på grund af lungebegrænsning. Hans rungende succes førte ham til at udvikle det, der var kendt som “Steel Ball Hospital”, der ligger langs bredden af Lake Erie. Den seks etagers struktur blev rejst i 1928 og var 64 fod i diameter. Hospitalet kunne nå 3 atmosfærer absolut. På grund af økonomiens deprimerede økonomiske status blev den desværre dekonstrueret i 1942 til skrot.

Derefter blev hyperbariske kamre senere udviklet af militæret i 1940’erne til behandling af dybhavsdykkere, der led af dekompressionssyge. I 1950’erne ansatte læger først HBOT under hjerte- og lungekirurgi, hvilket førte til dets anvendelse til kulilteforgiftning i 1960’erne. Siden da er over 10.000 kliniske forsøg og casestudier blevet gennemført for adskillige andre sundhedsrelaterede applikationer, hvor langt de fleste resultater rapporterer rungende succes.

Hvad er videnskaben bag?

Ring +45 77777712 for mere information. Vi har finansiering, leasing og opstartshjælp. Leasing fra 4.995,- + moms pr. måned.