Effekt ved sygdomme og kombination med kuldeterapi

Mange af vores behandlingscentre har samtidigt kuldeterapi, der er kryoterapi. Altså en nedkøling ved hjælp af damp eller de såkaldte tyrkiske bade med temperaturer ned til 1 grads varme. Kuldeterapi sammen med HBOT trykkammer behandlinger (uden kulde) har vist store resultater indenfor depresioner, PTSD og i slut 80’erne fandt man tillige at HBOT dæmper overaktive immunforsvarssystemer og Immunmodulation blev muligt.

Hvad er hyperbar iltbehandling?

Hyperbar iltbehandling (HBOT) er en medicinsk behandling, hvor en patient indånder 100% oxygen under højere end atmosfærisk tryk i et specialkammer. Denne forhøjede ilttilførsel øger mængden af ilt, der opløses i blodplasmaet og kroppens væv, uafhængigt af hæmoglobin. HBOT reducerer hypoksi (iltmangel) og hævelse i væv, hvilket fremmer helingsprocesser ved at opregulere iltfølsomme gener og reparationsmekanismer. Behandlingen anvendes rutinemæssigt til anerkendte indikationer som kulilteforgiftning, dykkersyge, diabetiske fodsår og stråleskader efter kræftbehandling. Under en typisk session (60-120 minutter) ligger patienten i et trykkammer med tryk ~1.5–2.5 atmosfærer, mens ren oxygen indåndes via maske eller direkte i kammeret. Den høje iltkoncentration under tryk fører til:

Øget iltindhold i blodet: Op til 10-20 gange mere oxygen kan opløses i plasma end normalt, hvilket sikrer ilttilførsel selv til dårligt gennemblødte områder.
Forbedret vævsheling: Hyperoksi stimulerer dannelse af nye blodkar (angiogenese) og kollagen, fremmer sårheling og reparation af væv.
Anti-inflammatorisk effekt: HBOT dæmper inflammation ved at reducere hævelse og nedsætte pro-inflammatoriske cytokiner; studier har vist fald i CRP og inflammationsmarkører efter HBOT.
Dræber infektioner: Den høje iltspænding er bakteriedræbende, især mod anaerobe organismer, og HBOT forstærker desuden hvide blodlegemers evne til at bekæmpe infektion.

HBOT betragtes generelt som sikkert under overvågning. Potentielle bivirkninger omfatter ørepres (barotraume), bihulegener, klaustrofobi og i sjældne tilfælde iltforgiftning ved meget høje doser. Behandlingen skal ordineres af læge, og kontraindikationer (fx ubehandlet pneumothorax) udelukkes inden opstart.

Nedenfor gennemgås, hvad forskning og kliniske forsøg har vist om HBOT’s dokumenterede eller mulige effekter ved en række sygdomme og tilstande. Vi fremhæver også mekanismerne bag HBOT’s virkning i forhold til hver tilstand, og hvor evidensen pt. er stærk, begrænset eller under udvikling.

De billigere modeller er både mobile og det er godt for dem der rejser meget her er f.eks. Mark Wahlberg: (amerikansk skuespiller).

HBOT og autoimmune sygdomme

Autoimmune sygdomme opstår, når immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Eksempler er reumatoid artrit (leddegigt), lupus, sklerodermi, multipel sklerose, inflammatorisk tarmsygdom m.fl. Teoretisk kan hyperbar ilt påvirke det overaktive immunsystem og inflammationen, som driver disse sygdomme. Forskning tyder på flere potentielle gavnlige mekanismer:

Immunmodulation: Allerede i 1991 fandt man i dyreforsøg, at HBOT kan hæmme både det humorale og cellulære immunrespons hos mus, afhængigt af eksponeringstiden. Ved langtids HBOT-behandling af autoimmune mus sås reduktion i deres autoimmune symptomer. Dette indikerer, at HBOT potentielt kan dæmpe et overaktivt immunsystem.
Anti-inflammatorisk effekt: Kronisk inflammation er fællesnævner for de fleste autoimmune sygdomme. HBOT kan reducere niveauet af inflammatoriske cytokiner og CRP, ofte mere end steroidbehandling ifølge visse studier. Den øgede ilt i plasma mindsker vævsinflammation og smerte. Amy Myers, MD (funktionel mediciner), bemærker at HBOT udøver en stærkere anti-inflammatorisk effekt end kortikosteroider i nogle tilfælde.
Vævsreparation: Ved autoimmunitet angribes kroppens egne væv (f.eks. led, bindevæv, tarmslimhinde). HBOT kan fremme reparation af beskadigede væv ved at øge iltmætningen i områder med skade, så helingsprocesser optimeres. Samtidig stimuleres dannelsen af nye blodkar og stamceller, hvilket bidrager til regenerering.
Infektionsbekæmpelse: Infektioner kan udløse eller forværre autoimmune reaktioner. HBOT er en etableret behandling mod visse infektioner og forbedrer leukocyternes bakteriedræbende funktion. Derved kan HBOT indirekte hjælpe autoimmune patienter ved at eliminere kroniske infektioner som trigger.

Klinisk evidens: De gavnlige effekter af HBOT ved autoimmune sygdomme er primært dokumenteret i dyremodeller og mindre kliniske studier. Et museforsøg med kollagen-induceret artrit (model for leddegigt) viste, at HBOT markant dæmpede sygdommens sværhedsgrad. Dette blev koblet til, at HBOT ændrede immunbalancen i retning af anti-inflammatoriske regulatoriske T-celler (Tregs) og reducerede de skadelige Th17-immunceller. I forsøget udviklede ubehandlede mus udbredt ledhævelse og vævsskade, mens HBOT-behandlede mus havde signifikant mindre inflammation og ledskade. Disse resultater antyder, at HBOT kan “genoprette” immunbalancen og dæmpe autoimmunitet i det mindste i dyremodeller.

På humansiden foreligger der case-rapporter og få pilotstudier:

I en nyere pilotundersøgelse af 10 patienter med reumatoid artrit modtog deltagerne 30 HBOT-sessioner over 6-10 uger. Resultaterne viste signifikante forbedringer i sygdomsaktivitet: DAS28 score (ledhævelse/smerte og CRP) faldt markant efter HBOT og vedblev lavere 3 og 6 måneder efter endt behandling. Patienterne rapporterede også nedsat smerte og bedre søvnkvalitet. Forfatterne konkluderer, at HBOT ser ud til at reducere ledsmerter og inflammation ved RA, om end større kontrollerede studier behøves.
Tidligere erfaringer (bl.a. fra Kina) har vist høj responsrate ved HBOT som supplement til traditionel behandling af leddegigt. I et studie rapporteredes ~92% af RA-patienterne forbedring i smerte, hævelse og mobilitet efter HBOT-forløb, sammenlignet med kun ~8% uden effekt. Dette stemmer overens med de immundæmpende effekter set i dyreforsøg.
For andre autoimmune tilstande som Crohns sygdom (inflammatorisk tarmsygdom) har HBOT været brugt som “off-label” behandling. Allerede for 30 år siden beskrev man tilfælde, hvor svære, behandlingsrefraktære Crohns fistler og hudlæsioner helede op under HBOT. En case beskrev en 48-årig kvinde med udbredte Crohn-affektioner på hud og perineum, som ikke havde responderet på andre terapier; efter HBOT blev hun nærmest symptomfri, og hudforandringerne aftog betydeligt. Sådanne beretninger har været med til at øge interessen for HBOT ved kronisk tarmbetændelse. (Aktuelt pågår kliniske forsøg for at afgøre HBOT’s plads ved fx. ulcerøs colitis).
Patientrapporter: Anekdotisk findes opsigtsvækkende cases. Fx har Amy Myers, MD beskrevet en patient med en fremadskridende autoimmun muskelsygdom, der trods kost/livsstilsændringer stadig var bundet til kørestol. Efter et forløb på 20 HBOT-sessioner kunne patienten gå ind til sin næste konsultation, med markant styrkefremgang. En anden patient med svær psoriasis (som også har autoimmun/inflammatorisk komponent) oplevede komplet remission af hududslættet efter 20 HBOT-behandlinger. Disse individuelle tilfælde illustrerer HBOT’s potentiale, om end de ikke beviser generel effekt – kontrollerede studier er nødvendige for at bekræfte sådanne bemærkelsesværdige forbedringer.

Begrænsninger i evidensen: På nuværende tidspunkt er HBOT ikke en standard eller godkendt terapi mod autoimmune sygdomme. De lovende resultater er primært fra dyreforsøg og små, ikke-blindede studier eller enkelttilfælde. Større randomiserede kliniske forsøg mangler for de fleste diagnoser. Det betyder, at evidensen anses for utilstrækkelig til entydigt at anbefale HBOT som behandling for autoimmun sygdom – men det er et aktivt forskningsområde. Nogle klinikker tilbyder allerede HBOT “off-label” til patienter med fx. reumatoid artrit eller lupus, især hvis konventionelle behandlinger ikke har givet fuld effekt. Patienter bør dog informeres om, at denne anvendelse er eksperimentel pr. dags dato.

HBOT og kræft (og støtte til kræftbehandling)

Hyperbar oxygen anvendes ikke som en primær kræftbehandling til at dræbe tumorceller. Derimod ligger potentialet i supportive care – altså at støtte eksisterende kræftbehandlinger og lindre komplikationer. Kræfttumorer trives ofte i et lav-ilt miljø (hypoksi), hvilket gør dem mere modstandsdygtige mod strålebehandling og visse kemoterapier. HBOT kan midlertidigt øge iltniveauet i tumorer og omkringliggende væv, hvilket teoretisk kan forbedre effekten af stråling/kemoterapi og bedre dræbe iltfølsomme tumorceller. Samtidig er HBOT en etableret behandling mod følgerne af kræftbehandling – især stråleskader på væv. Her gennemgås de dokumenterede anvendelser og mulige direkte effekter ved kræft:

Behandling af stråleskader: Stråleterapi mod tumorer kan give kroniske vævsskader (senfølger) pga. nedsat blodforsyning – fx osteoradionekrose (knoglevævsdød, typisk i kæbe), strålecystitis (blærebetændelse efter stråling mod underlivet) eller stråleproctitis. HBOT er veletableret til disse tilstande og bruges i klinisk praksis til at fremme heling af bestrålet væv. Iltterapi forbedrer sårheling, kontrollerer infektion og genopbygger kar i det skadede område. For eksempel kan patienter med blødende strålecystitis efter prostatacancer-behandling opleve symptomlindring og heling af blæreslimhinden under HBOT, og kæbeosteonekrose kan gå i remission med kombineret kirurgi og HBOT. HBOT er således standard of care i mange lande for strålerelaterede komplikationer.
Sårheling efter kræftkirurgi: Kirurgiske komplikationer som dårlig sårheling eller klap-nekrose (f.eks. efter rekonstruktiv brystkirurgi) forekommer hos kræftpatienter. HBOT bruges her til at øge ilt i sårranden og fremskynde helingen. Studier viser, at HBOT kan reducere infektionsrisiko og fremme hurtigere lukning af kirurgiske sår. Derved kan behovet for re-operation mindskes, og patienten kan hurtigere komme videre til nødvendig kemoterapi eller anden adjuverende behandling (behandlingsforsinkelser øger risiko for tilbagefald).
Forbedret tumor-iltning (radiosensitisering): Hypoksiske (iltfattige) tumorceller er kendt for at være mere resistente mod stråleterapi, da stråling kræver ilt for at skabe de fri radikaler, som skader DNA. Ved at give patienten HBOT før strålebehandling kan tumoren midlertidigt re-iltets. Faktisk har kliniske forsøg siden 1970’erne undersøgt HBOT som radiosensitizer – med blandede, men til dels lovende resultater for visse kræftformer (fx hoved-hals kræft). En større gennemgang konkluderede, at hyperbar ilt under strålebehandling forbedrede lokal tumor-kontrol og overlevelse ved avancerede hoved-hals tumorer. Moderne studier er få, men princippet er biomekanisk solidt: HBOT øger ilttrykket i tumorer betydeligt i 15–60 min efter en session. Dette kan øge stråle- og kemoterapiers effektivitet. Laboratoriestudier har endda vist, at gentagen HBOT kan undertrykke kræftvækst direkte – i en lungetumor-model med A549-celler hæmmede HBOT tumorens vækst og forbedrede dens hypoksiske miljø uden at stimulere ny karnydannelse på en skadelig måde. De forbedrede iltforhold førte ikke til øget tumorvækst, men snarere øget apoptose (programmeret celledød) inde i tumoren. Dette peger imod, at frygten for at “iltnæring” skulle accelerere kræft, måske er ubegrundet.
Kemoterapi og immunterapi: Prækliniske data indikerer, at HBOT også kan gøre kræftceller mere følsomme for visse kemoterapi-stoffer. Øget perfusion og iltning i tumoren kan øge levering af kemomedicin ind i tumorvævet samt modvirke hypoksi-induceret kemoresistens. I en oversigt hypotiseredes det, at HBOT ved at øge tumorperfusion og ilt radikaler kunne overvinde kemoresistens i ellers genstridige tumorer. Endvidere undersøges HBOT i kombination med nye immunterapi-regimer, da iltrige tumorer kan have bedre immuncelledrab. Disse anvendelser er dog på forsøgsstadiet.

Klinisk evidens og sikkerhed: Der er voksende evidens for, at HBOT er en sikker og effektiv støttebehandling for kræftpatienter, især hvad angår behandling af komplikationer. Et nyere studie (2024) fulgte 45 kræftpatienter med solide tumorer, der fik HBOT (median 27 sessioner) for forskellige formål (fx sårheling, stråleskader). Over ca. 2 års opfølgning sås ingen tegn på, at HBOT medførte øget risiko for tumorprogression eller metastaser. Faktisk var sygdomsforløbet tilsvarende patienter, der ikke fik HBOT, og statistisk analyse fandt ingen sammenhæng mellem antal HBOT-sessioner og risiko for død eller spredning. Forfatterne konkluderer, at HBOT fremstod som en sikker og effektiv adjuverende terapi til at håndtere komplikationer hos kræftpatienter, uden evidens for at HBOT “føder” kræften. Dette er vigtigt, da 7% af hyperbærlæger tidligere udtrykte bekymring for en potentiel kræftfremmende effekt af HBOT – men de foreliggende data beroliger på dette punkt.

Desuden har meta-analyser specifikt på diabetiske fodsår hos kræftpatienter, og generelt sårheling, vist, at HBOT omtrent halverer risikoen for store amputationer og øger helingschancen betydeligt (disse studier er dækket i næste afsnit om iskæmi) – relevant fordi mange kræftpatienter (fx med karproblemer eller efter kemoterapi) lider af svære sår.

Insufficiente beviser: Når det gælder direkte anti-tumor effekt, er evidensen endnu utilstrækkelig. Små kliniske forsøg i 1970’erne og 1980’erne antydede forbedret tumorrespons ved at give strålebehandling under hyperbar oxygen for visse kræftformer, men metoden slog aldrig bredt igennem, bl.a. pga. logistiske udfordringer (patient i trykkammer under stråling). Moderne onkologi har fokuseret mere på målrettet terapi og immunterapi; HBOT’s rolle er derfor mest som støttende behandling. De spændende nyere fund i dyreforsøg (fx lungemodellen hvor HBOT hæmmede tumorvækst) skal reproduceres klinisk, før HBOT kan overvejes som direkte del af kræftbehandling. Indtil videre er konklusionen: HBOT kan anvendes sikkert ved kræftpatienter for at fremme heling og behandle komplikationer, uden at kompromittere kræftkontrol. Men HBOT er ikke en kur mod kræft, og dens mulige værdi i at forbedre f.eks. kemoterapieffektivitet er kun på forsøgsstadiet og ikke evidensbaseret endnu. Internationale protokoller anbefaler HBOT til stråleskader og vanskelige sår hos kræftpatienter, men ikke rutinemæssigt til primær kræftbehandling.

HBOT og gigt (leddegigt og slidgigt)

Reumatoid artrit (RA) og artrose (slidgigt) er to forskellige ledsygdomme – RA er en autoimmun inflammatorisk sygdom, mens slidgigt er en degenerativ lidelse med brusk-slid. Fælles for dem er ledsmerter, inflammation i leddet (synovitis) og nedsat bevægelighed. Traditionel behandling af RA består af immunhæmmende medicin, mens slidgigt behandles med smertestillende, træning og evt. kirurgi. HBOT’s anti-inflammatoriske og vævshelende egenskaber kan teoretisk gavne begge tilstande: dæmpe ledsynovitis og fremme brusk/knogle-reparation.

Effekter ved reumatoid artrit (RA): Vi har delvist dækket RA under autoimmun-sektionen, men gentager de væsentligste pointer her med fokus på led: I RA angriber immunsystemet leddenes synovialhinde, hvilket giver hævede, smertefulde led og kan ødelægge brusk og knogle over tid. HBOT kan reducere betændelsen i leddet ved at nedsætte de inflammatoriske mediatorer. Et centralt fund i RA-dyremodeller er, at HBOT ændrer immunbalancen – fx øgede anti-inflammatoriske T-regulatoriske celler, som kan beskytte leddene mod immunangreb. Endvidere øges oxygenleverancen til det betændte led, hvilket kan bryde den onde cirkel med hypoksi i synovialis (betændte led har ofte dårlig iltforsyning pga. hævelse). Bedre iltning kan hjælpe med at hele erosive læsioner og mindske pannus-dannelse (det ødelæggende væv i RA-led).

Kliniske observationer: I en randomiseret kinesisk undersøgelse (refereret i Undersea and Hyperbaric Medicine Journal) blev HBOT sammenlignet med standard medicin hos RA-patienter. Resultatet var, at kun 8% af patienterne i HBOT-gruppen ikke oplevede forbedring – omvendt fik ~92% det bedre mht. ledhævelser, smerter og bevægelighed. Dette tydede på en høj effekt-rate, sammenlignelig med klassisk medicin. En nyere vestlig pilot (USA, 2021) med 10 RA-patienter fandt som nævnt signifikant forbedring af sygdomsaktivitet (DAS28) og reduktion i CRP/BSR. Patienternes globale velbefindende steg også. Interessant nok viste en MRI-baseret undersøgelse i 2023 (Undersea Hyperb Med) af RA-patienter, at HBOT-behandling medførte målbare forbedringer i leds inflammation på MR-scanning (detaljeret reference ikke gengivet her). Alt i alt peger disse små studier på, at HBOT kan nedsætte RA-ledbetændelse og smerte. RA er dog en kronisk sygdom, så det er uvist, hvor længe effekten varer, og om HBOT påvirker det underliggende sygdomsforløb (ledskadernes progression).

Effekter ved slidgigt (artrose): Slidgigt indebærer tab af ledbrusk og knogleforandringer (osteofytter), ofte med sekundær inflammation. HBOT kan muligvis hjælpe ved at: (1) øge ilttilførslen til ledbrusken og subkondrale knogle, som i artrose er dårligt perfunderet, (2) stimulere bruskceller til reparationsrespons og (3) reducere inflammation og ødem i leddet, hvilket lindrer smerte. Dyreforsøg understøtter nogle af disse idéer: I en muskel-skelet studie (BMC Musculoskelet Disord. 2019) fandt man at HBOT forsinkede udviklingen af slidgigt i en musemodel, bl.a. ved at fremme stamceller til at danne ny brusk og hæmme nedbrydning af ledbrusk. Mekanismer involverede øget chondrogenese og nedsat aktivitet af brusk-nedbrydende enzymer under HBOT.

Klinisk evidens: Der er begrænset, men lovende forskning:

En randomiseret klinisk undersøgelse offentliggjort i Journal of Pain Research (2022) fandt, at HBOT var en sikker og effektiv terapi for patienter med knæ-artrose. 20 patienter fik 6 ugers HBOT-forløb kombineret med deres vanlige behandling. Resultat: de rapporterede signifikant reducerede knæsmerter og stivhed samt forbedret fysisk funktion sammenlignet med før behandlingen. Effekten blev målt ved standardiserede spørgeskemaer, og forbedringerne oversteg kontrolgruppen, der kun fik konventionel behandling. Disse fund tyder på, at HBOT kan booste effekten af gængs terapi ved slidgigt.
Et israelsk studie (2018) sammenlignede HBOT med injektionsbehandling (hyaluronsyre) ved knæartrose og fandt, at begge behandlinger gav smertelindring, men HBOT-gruppen oplevede mere varig forbedring i nogle funktionsmål (ikke offentlig reference, men omtalt i praksisrapporter).
Patientanekdoter: Nogle slidgigtpatienter har berettet, at HBOT gav dem mulighed for at genoptage aktiviteter, de før havde måttet opgive pga. smerter. F.eks. en 65-årig med knæartrose beskrev i en klinikrapport, hvordan 10 sessioner i trykkammer drastisk mindskede hendes knæsmerter i månederne efter, nok til at hun kunne gå ture igen uden hjælpemidler (individuel beretning; anekdotisk evidens).

Overordnet er slidgigt et område, hvor HBOT’s rolle stadig afsøges. Fordelen er, at risikoen ved HBOT er lav og den systemiske effekt (bedre iltning, mindre inflammation) potentielt kan lindre artrosesymptomer uden de bivirkninger, smertestillende medicin har. Ulempen/ukendt er, om effekten kun er kortvarig symptomlindring, eller om HBOT faktisk kan beskytte ledbrusken på sigt – noget der kræver længere studier.

Sammenfatning evidensniveau: For gigt (både RA og artrose) er der positive signaler fra små studier: nedsat inflammation, smertereduktion og forbedret livskvalitet er rapporteret. Men evidensen er endnu begrænset (pilotstudier, enkelte RCT med få deltagere). HBOT er ikke en del af standard retningslinjer for hverken RA eller slidgigt. Yderligere forskning skal fastslå optimal behandlingsprotokol (hvor mange sessioner, tryk mm.), varighed af effekt og hvilke patienter der har mest gavn. Indtil da forbliver HBOT et eksperimentelt/komplementært tilbud for gigtpatienter, ofte anvendt på privatklinikker eller i forskning. Patienter bør fortsat følge deres standardbehandling (DMARDs for RA, træning osv. for artrose) og se HBOT som et muligt supplement – ikke en mirakelkur – indtil solid evidens foreligger.

HBOT og iskæmiske sygdomme (hjerte-kar-sygdomme og perifer iskæmi)

Iskæmi betyder utilstrækkelig blodforsyning og dermed iltmangel i væv. HBOT’s primære formål – at øge ilttilbuddet til væv – gør det intuitivt oplagt ved iskæmiske tilstande. Der er to hovedkategorier at overveje: akut iskæmi (f.eks. blodprop i hjertet eller hjernen, akut koldbrand i en ekstremitet) og kronisk iskæmi (f.eks. diabetiske fodsår, kronisk beniskæmi pga. åreforkalkning). HBOT er allerede velkendt i behandlingen af kronisk problem-sår og kritisk beniskæmi, især hos diabetespatienter. I akutte situationer som hjerteinfarkt er evidensen mindre klar, men nogle studier tyder på gavnlige effekter. Lad os gennemgå:

Diabetiske fodsår og kritisk beniskæmi: Diabetes mellitus kan føre til dårlig blodcirkulation i fødderne (perifer arteriel sygdom) kombineret med nerveskader, hvilket giver kroniske sår og risiko for gangræn (koldbrand) og amputation. HBOT har her en etableret plads som adjuverende terapi, når standard sårbehandling og karkirurgi ikke er tilstrækkelige. Meta-analyser på området er ganske overbevisende: En systematisk gennemgang af 20 randomiserede forsøg med i alt 1263 patienter med diabetiske fodsår konkluderede, at HBOT signifikant øger sårheling og halverer risikoen for større amputation sammenlignet med kontrol. Konkret fandt man, at helingsraten var næsten dobbelt så høj med HBOT (RR ~1,90), helingstiden forkortedes med gennemsnitligt ~19 dage, og risikoen for større amputation (fod/ben) var ~48% lavere end uden HBOT. Disse tal er imponerende og har gjort, at mange internationale retningslinjer anbefaler HBOT til diabetiske fodsår, især Wagner grad 3-4 sår, som ikke heler på almindelig vis. HBOT virker her ved at levere ilt til det iskemiske sårvæv, stimulere dannelse af nye kar og bekæmpe de anaerobe infektioner, der ofte forekommer i sådanne sår. Ud over meta-analyser findes konkrete studier: Et nyligt japansk studie (2024) fulgte 58 patienter med kronisk kritisk underekstremitetsiskæmi (CLTI), som ikke kunne gennemgå bypass eller ballonudvidelse. Halvdelen modtog gentagne HBOT, resten ikke. Efter 1–3 år var overlevelsen uden større amputation markant bedre i HBOT-gruppen. HBOT viste sig at være en uafhængig faktor for at undgå store amputationer (OR ~0,04, dvs. 96% reduktion) og for bedre event-fri overlevelse. Med andre ord: selv uden mulighed for karkirurgi kunne mange lemmer reddes fra amputation ved hjælp af HBOT, sammenlignet med historisk progression. Dette underbygger HBOT som limb-salvage terapi i svære tilfælde. (Omvendt skal det nævnes, at et hollandsk multicenter-studie, DAMO2CLES, ikke fandt signifikant forskel i heling ved at tilføje HBOT hos patienter, der allerede havde fået optimal karkirurgisk behandling. Det antyder, at HBOT’s marginale gevinst er størst, når revaskularisering ikke er mulig eller utilstrækkelig).

Akut myokardieinfarkt (AMI) – “blodprop i hjertet”: Når en koronararterie tilstoppes, dør hjertemusklen hurtigt uden ilt. Standardbehandling er akut ballonudvidelse eller blodpropopløsende medicin. Spørgsmålet er, om HBOT som supplement kan redde ekstra hjertemuskel ved at øge ilttilbuddet inden for det kritiske tidsvindue. Forskning herom startede i 1960’erne; de fleste studier er små men med tegn på positiv effekt. En Cochrane-review (2015) fandt, at blandt ~600 patienter fra 6 små RCT’er, var HBOT-gruppen mindre tilbøjelig til at dø og havde færre komplikationer end kontrolgruppen. Faktisk tydede data på en ~42% reduktion i mortalitet ved akut koronart syndrom med HBOT (RR 0,58). HBOT-patienterne fik også hurtigere smertelindring af brystsmerten og færre alvorlige kardiovaskulære events (geninfarkt, behov for akut operation etc.). Dette er meget lovende, men Cochrane-forfatterne påpeger, at evidensen er lav kvalitet pga. metodologiske mangler: studierne var åbne (ikke placebo-blindede), få patienter, og nogle resultater kunne være påvirket af placeboeffekt. Derfor konkluderes, at selvom HBOT måske reducerer dødelighed og infarktskade ved AMI, kræves større, strengt kontrollerede studier, før det kan anbefales rutinemæssigt. Indtil videre er HBOT ved hjerteinfarkt ikke standard nogen steder; det forbliver eksperimentelt. Dog er der enkelte nyere forsøg, fx et kinesisk RCT (n=48, 2020) der fandt bedre neurologisk outcome hos HBOT-behandlede efter svær akut hjerteinfarkt med shock (men det er svært at blindes og resultatet er foreløbigt). I praksis kan HBOT i akutte hjertetilfælde være begrænset af logistiske årsager – patienten skal hurtigst muligt i kateterisation eller trombolyse; det er ikke praktisk at give trykkammer midt i den akutte fase. Men måske i timerne/dagen efter primærbehandling kan HBOT hjælpe helingen af den skadede hjertemuskel. Dette undersøges fortsat.

Akut iskæmisk stroke (blodprop i hjernen): Dette er beslægtet med hjerteinfarkt – en blodprop i hjernen giver iltmangel og celledød. Preklinisk har HBOT vist at reducere infarktstørrelsen i rottehjerner hvis givet tidligt. Klinisk evidens er blandet: nogle små studier fandt forbedret restitution af neurologisk funktion med HBOT, andre ikke. En metaanalyse (Chin Med Sci J 2019) konkluderede, at der ikke var nok beviser til at anbefale rutinemæssig HBOT til stroke, medmindre i kliniske forsøgsregi. Dog bruges HBOT af visse klinikker til kronisk stroke-rehabilitering; en kontroversiel israelsk studie (Efrati et al. 2013) hævdede at vise kognitiv og neurologisk bedring hos kroniske strokepatienter med HBOT, men andre har stillet spørgsmålstegn ved metodikken. Så stroke er et område med mulig fremtid for HBOT, men endnu uafklaret.

Andre iskæmiske tilstande: HBOT har en nischerolle i akut perifer arteriel trombose (fx akut blodprop i et ben, før kirurgi) – her kan HBOT holde vævet i live lidt længere ved at levere ilt diffust, indtil kirurgi genskaber blodflow. Ligeledes anvendes HBOT ved knusningsskader og kompartmentsyndrom, hvor væv er iskæmisk. Her er rationalet igen at købe tid og reducere skadeomfanget med ekstra ilt, indtil definitiv behandling kan udføres. Disse anvendelser er sjældne, men findes i traumecentre med hyperbar facilitet.

Sammenfattende evidens:

For kronisk perifer iskæmi (især diabetiske fodsår) er evidensen stærk for at HBOT forbedrer heling og reducerer amputation. HBOT er her allerede integreret i specialiseret sårbehandling på mange hospitaler.
For akut iskæmi (hjerte/hjerne) er evidensen lovende men utilstrækkelig. Små studier tyder på reduktion af dødelighed og skadesomfang, men før store RCT’s bekræfter det, kan det ikke implementeres generelt.
HBOT’s mekanistiske rationale ved iskæmi er solidt: ved at levere opløst oxygen i plasma kan selv delvist lukkede kapillærer forsyne væv, og HBOT inducerer angiogenese (nye kar) på sigt. HBOT modvirker også reperfusionsskade (det vævsskade-paradoks der kan opstå, når blodgenstrømning genskabes efter en periode med iskæmi) ved at neutralisere frie radikaler.

Som altid skal HBOT ses som supplement til standardbehandling, ikke erstatning. Ved f.eks. kritisk beniskæmi bør relevant karkirurgi udføres først; HBOT kan så hjælpe, hvis der stadig er sår eller iskæmi. Ved hjerteinfarkt skal man først åbne karret via PCI/trombolyse; HBOT kan eventuelt tænkes som efterfølgende terapi. Evidensen udvikler sig fortsat på disse fronter.

HBOT og depression samt neurologiske tilstande

Hyperbar iltbehandling bliver også undersøgt inden for neurologi og psykiatri – herunder depression, traumatiske hjerneskader, post-hjernerystelsessyndrom, demens og neurologiske udviklingsforstyrrelser. Ideen er, at HBOT kan neuromodulere hjernen: forbedre neuronal funktion gennem øget ilttilgængelighed, stimulere neuroplasticitet (hjernens evne til at danne nye forbindelser) og reducere neuroinflammation. Især ved tilstande, hvor kronisk iltmangel eller inflammation mistænkes at spille en rolle (f.eks. depression med højt inflammationsniveau, eller vedvarende symptomer efter hjernetraume), kan HBOT potentielt lindre symptomer.

Depression: Stor-depression er en kompleks sygdom, ofte associeret med betændelsestilstand i kroppen og ændringer i hjernens stofskifte. Traditionelle antidepressiva hjælper ikke alle (behandlingsresistent depression forekommer hyppigt). En systematisk review fra 2021 undersøgte nye biologiske behandlinger for depression, herunder helkrops-kryoterapi (kuldebehandling) og HBOT. Konklusionen var, at selvom kun få studier eksisterer, viser de foreliggende data at begge metoder kan have antidepressiv effekt. Helkrops-cryoterapi ser ud til hurtigt at forbedre stemningslejet og forstærke effekten af antidepressiv medicin, mens HBOT viste sig potentielt effektiv ved endogen depression (altså biologisk depression) og til at lindre somatiske depressionssymptomer. Resultaterne er foreløbige, men hvis de bekræftes i større studier, kunne både cryo og HBOT blive nye behandlingsmuligheder i psykiatrien.

Et eksempel: Hos krigsveteraner med behandlingsresistent PTSD og ledsagende depression har et kontrolleret forsøg vist, at HBOT gav signifikant bedring på PTSD-symptomskalaer og Beck Depression Inventory sammenlignet med kontrolgruppen. Samtidig så man ved fMRI skanninger forbedret aktivitet i de hjerneområder, der styrer humør og kognition (f.eks. venstre dorsolaterale præfrontale cortex og hippocampus) hos dem, der fik HBOT.

Dette tyder på en reel biologisk effekt af HBOT på hjernen, der korrelerer med symptomforbedring. Ikke desto mindre er depression et felt, hvor placeboeffekter er stærke, og forskningen er tidligt fase. I praksis findes nogle få tilfælde, hvor læger har anvendt HBOT off-label mod svær depression – eksempelvis er der rapporteret om patienter, der oplevede løft i energiniveau og motivation efter et HBOT-forløb, men anekdoter er ikke nok til konklusion. Der pågår pt. et amerikansk multicenter-studie om HBOT mod PTSD/depression hos militærveteraner (finansieret med $28 mio. af forsvarsministeriet), hvilket vil levere bedre data i de kommende år.

Traumatisk hjerneskade (TBI) og neurologisk rehabilitering: Et område med betydelig interesse er brug af HBOT til patienter med langvarige følger efter hjernerystelse eller hjerneskade – f.eks. kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer (post commotio syndrom). Nogle neurologer og klinikker rapporterer dramatiske forbedringer: F.eks. har Dr. Paul Harch (USA) publiceret case-serier, hvor HBOT forbedrede kognitive funktioner og livskvalitet hos patienter flere år efter deres hjerneskade. Mekanismen menes at være, at HBOT “vækker” inaktive neuroner i randzonen af hjerneskaden ved at levere mere ilt og dermed energi, samt stimulerer dannelse af nye blodkar og nerveceller (neurogenese). En gennemgang af studier (Frontiers Neurology 2022) fandt, at resultaterne ved moderat-svær TBI er blandede – nogle RCT’er viser bedre outcome med HBOT, andre gør ikke, ofte pga. variation i kvalitet og placebo-kontrol. Ét problem har været at designe placebo for HBOT (at sidde i trykkammer med normal luft kan i sig selv give en vis effekt). Men generelt hælder flertallet af nyere studier mod, at HBOT giver nogle neurologiske forbedringer hos TBI-patienter frem for standard rehabilitering alene. Et kinesisk RCT (2020) med svær TBI fandt f.eks. bedre neurologisk genopretning og kognitive funktioner i HBOT-gruppen end i kontrol. Veteranadministrationen i USA gennemgik evidensen i 2018 (for TBI+PTSD) og konkluderede, at der endnu ikke er nok til at anbefale HBOT rutinemæssigt, men kaldte det “lovende” og opfordrede til mere forskning.

Neurodegenerative sygdomme: Der eksperimenteres med HBOT til sygdomme som Alzheimers demens og Parkinsons, for at se om forbedret iltning kan bremse kognitiv tilbagegang. Et israelsk pilotstudie (2022) på mild Alzheimers rapporterede forbedrede kognitive testscorer og øget cerebral blodgennemstrømning efter HBOT-forløb, hvilket er bemærkelsesværdigt, men kræver langt større studier. Mekanismer kunne involvere reduceret inflammation i hjernen og øget oprydning af amyloid-beta affald via ilt-boostet lymfesystem. For Parkinsons har anekdoter nævnt mild symptomlindring (fx bedre gangfunktion midlertidigt), men ingen robust evidens findes endnu.

Andet: Autismespektrum-forstyrrelser blev engang hypet for HBOT (påstande om forbedret funktion hos børn med autisme), men kontrollerede studier viste ingen klar effekt, så det bruges mindre nu. Fibromyalgi og kronisk træthed er interessante, fordi de involverer dysreguleret smerte og mulig hjernedysfunktion; en israelsk RCT (2015) på fibromyalgi fandt at 2 måneders HBOT signifikant reducerede smerte og øgede livskvalitet, og specielt normaliserede abnorme hjernemønstre hos deltagerne. Dette er lovende for denne svære lidelse, men mere forskning skal bekræfte det.

Samlet status: HBOT som neuromodulerende terapi er en ny og spændende front. Foreløbige data antyder, at HBOT kan forbedre kognitive funktioner, hukommelse, humør og livskvalitet hos patienter med neurologiske eller psykiatriske lidelser. Disse effekter tilskrives bl.a.: øget mitokondrie-funktion i neuroner, nydannelse af blodkar og synapser i hjernen, samt anti-inflammatoriske virkninger i centralnervesystemet. Ikke desto mindre er evidensgrundlaget på de fleste områder (depression, PTSD, TBI, demens) stadig på tidligt stadie. Ofte drejer det sig om fase II-studier og ingen eller få større RCT’er. Derfor er HBOT endnu ikke en etableret behandling i neurologien – men forskningen er i rivende udvikling (f.eks. Shai Efrati’s gruppe i Israel og forskellige militærmedicinske forskningsprogrammer). I mellemtiden vælger nogle patienter at prøve HBOT off-label, især hvis de har udtømmet andre muligheder, hvilket har ført til en del positive patienthistorier, men også risiko for falske forhåbninger. Konklusionen her må være: HBOT har vist lovende potentiale for at hjælpe ved depression og visse neurologiske tilstande gennem forbedring af hjernens miljø og plasticitet, men der er brug for mere robust evidens. Patienter bør kun gøre det i samråd med læge og som supplement, ikke erstatning, for standardbehandling.

Kombination af HBOT med kuldebehandling (isvandssvømning og kryoterapi)

I de seneste år er der opstået et trend med at kombinere hyperbar iltterapi med andre alternative/genoprettende behandlinger såsom kuldeeksponering. Dette inkluderer isvandssvømning (cold plunge) – typisk kortvarig immersion i iskoldt vand, og helkrops-kryoterapi – eksponering for ekstrem kulde (ca. –110°C til –140°C) i 2-3 minutter i et cryo-kammer. Både kuldebehandling og HBOT sigter mod at reducere inflammation, fremme restitution og booste velvære, om end via vidt forskellige mekanismer (kulde vs. ilt). Tanken er, at de to tilgange kan have synergistiske effekter: kulden giver akutte hormonelle og cirkulatoriske effekter, mens HBOT giver dybdegående iltning og heling, hvilket samlet kan optimere resultaterne for patienter inden for sportsmedicin, smertebehandling og mental sundhed.

Fysiologiske effekter af kuldeeksponering: Når kroppen udsættes for ekstrem kulde, sker der en række reaktioner:

Blodkarrene trækker sig sammen (vasokonstriktion) under kulden, og udvider sig igen ved genopvarmning – dette kan reducere hævelse og skylle affaldsstoffer ud af vævet. Regelmæssig kulde kan således dæmpe lokal inflammation i muskler og led.
Kulden udløser en bølge af stresshormoner (adrenalin, noradrenalin) samt endorfiner og dopamin i hjernen. Det giver et boost i humør og energi samt en smertelindrende effekt, da endorfiner er kroppens egne smertestillere. Mange mennesker oplever eufori eller øget velbefindende lige efter et isbad – og studier indikerer, at kortvarig koldt vand-immersion kan reducere negative følelser og øge positive følelser markant. Dette har gjort cold plunge populært som humør- og angstdæmpende tiltag.
Gentagen kuldeterapi menes at hærde immunsystemet – fx har nogle undersøgelser vist øget antal leukocytter og anti-inflammatoriske cytokiner hos vinterbadere. En systematisk review (PLOS One 2022) konkluderede, at koldt vand-immersion har tidsafhængige effekter på inflammation, stress-responset, immunforsvaret, søvnkvalitet og livskvalitet. Umiddelbart efter kulde stiger visse inflammationsmarkører kortvarigt (en hormetisk effekt), men over tid ses nedsat basal inflammation og oxidativ stress ved regelmæssig praksis. Da depression er forbundet med kronisk let inflammation, spekuleres der i, at kuldeterapi kan forbedre depressive og angst symptomer ved at sænke inflammation og aktivere lykkehormoner. Flere rapporter peger på, at vinterbadere og cryoterapi-brugere oplever mindre stress, bedre humør og endda færre depressive symptomer.

Synergier mellem kulde og HBOT: Hvordan kan disse to forskellige terapier supplere hinanden?

Dobbelt inflammation-sænkning: Både HBOT og kulde reducerer inflammation, men via forskellige veje. Kulde primært gennem den reflektoriske blodstrømsændring og katekolaminfrigivelse (som har anti-inflammatorisk virkning), mens HBOT direkte nedsætter inflammatoriske mediatorer i vævet ved hyperoksi. Kombination kan potentielt give en forstærket anti-inflammatorisk effekt, hvilket især sportsfolk og gigtpatienter kan drage nytte af. Klinikker som LondonCryo beskriver, at deres “treenighed” af kryoterapi, rødlysterapi og HBOT tilsammen markant reducerer kundernes smerter og inflammation efter træning eller ved kroniske smerter.
Forbedret restitution: Kuldebehandling er kendt for at forkorte restitutionsperioden efter sportsskader og hård træning ved at mindske muskelømhed og inflammation. HBOT fremmer ligeledes restitution ved at accelerere vævsheling (ilt til musklerne, skylning af laktat m.m.). Ved at kombineres – f.eks. at en atlet først tager et isbad for at dæmpe akut hævelse og smerte, og derefter HBOT for at levere ilt til det skadede væv – kan man teoretisk set optimere hele helingsforløbet. Der er endnu ikke formelle studier, men anekdoter fra sportshold tyder på hurtigere genoptræning når begge metoder bruges.
Cirkulationsfordele: Cold plunge efterfulgt af HBOT (eller omvendt) påvirker kredsløbet forskelligt. Kulde centraliserer blodet (vasokonstriktion i hud/lemmer) og ved genopvarmning kommer et “rush” af blod tilbage perifert. HBOT øger det iltbærende indhold af blodet. Sammen kunne det betyde, at når det vasodilaterer efter kulde, strømmer iltrigt blod fra HBOT bedre ud i vævet. Nogle behandlere anbefaler fx. at tage kryoterapi lige inden HBOT: kulden kunne reducere hævelse omkring et skadet område, og så under HBOT kan oxygen lettere diffundere ind; efter sessionen vil reperfusion med både blod og opløst ilt ske. Omvendt kan et isbad efter HBOT forfriske kroppen og forstærke endorfinfrigørelsen, hvilket giver patienten en subjektiv følelse af øget effekt. Dette er foreløbige teorier fra klinisk praksis.

Klinikrapporter og patientoplevelser: Flere wellness-klinikker tilbyder kombinationspakker – fx “Ice bath + Hyperbaric session”. En britisk cryoterapi-klinik skriver, at kombinationen af HBOT med kryoterapi og rødt lys giver en kraftfuld, holistisk tilgang til smertelindring og heling. De forklarer, at cryo reducerer nervesignaler for smerte og udløser endorfiner, mens HBOT bringer ilt til skadet væv og reducerer hævelse – tilsammen maksimeres effekten. Kunder har eksempelvis fortalt, at deres kroniske rygsmerter eller knæproblemer bedres mere, når de både bruger iskolde bade og trykkammer, end ved en af delene alene (subjektive udsagn). For mentale effekter beretter nogle, at den eufori et isbad giver, fulgt op af HBOT’s afslappende, kognitive klarhed, giver en dybere følelse af velvære og stressreduktion.

Status på evidens: Det skal understreges, at kombinationsbehandling med HBOT og kulde endnu ikke er studeret systematisk i videnskabelige forsøg. Vi har kun viden om hver for sig. Så udtalelser om synergi hviler på fysiologisk rationale og anekdoter. Evidensen for cryoterapi mod fx depression er også under udvikling, men indledende studier er positive (WBC har i nogle undersøgelser forstærket antidepressiv medicin og givet hurtig symptomlindring). For HBOT ved depression/angst er det endnu meget tidligt, som nævnt. Ikke desto mindre er interessen for “koldt & tryk”-kombination stigende. De potentielle synergier er plausible: kombinationen leverer både akut smertelindring og langsigtet heling, kortvarigt stress-respons og langsigtet anti-inflammation.

Man kan opsummere kombinationsidéen således: Kuldebehandling og HBOT adresserer inflammation og smerte via forskellige biologiske veje, så de kan komplementere hinanden. Kulde giver et hurtigt fix – smertelindring, humørboost – mens HBOT arbejder i dybden ved at ophele vævsskader og forbedre fysiologien. Sammen kunne det give en mere helhedsorienteret behandling, hvor patienten både føler en øjeblikkelig bedring og opnår en accelereret heling over tid.

Selvfølgelig skal man også være praktisk: det kræver en del tid og udstyr at modtage begge behandlinger jævnligt, og prisen kan være høj. Virksomheder med certificeret udstyr (fx Emnefirma) kan sikre, at behandlingerne foregår sikkert og under opsyn. Indtil mere evidens foreligger, må kombinationsbehandlingerne betragtes som eksperimentelle wellness-initiativer, men med et solidt fundament i kendt fysiologi.

Tabel: HBOT’s effekter ved forskellige tilstande (og evidensniveau)

For overblik opsummerer nedenstående tabel de dokumenterede eller mulige effekter af HBOT inden for de omtalte områder, samt hvor stærk evidensen aktuelt er:

Tilstand	HBOT – virkningsmekanismer & effekter	Evidens og status
Autoimmune sygdomme	Immunmodulation: Nedsætter overaktivt immunrespons (↓ autoantistoffer, ↑ T-regs) ;Anti-inflammation: Reducerer cytokiner og CRP ;Vævshenstand: Øger ilt til angrebet væv, fremmer heling af fx tarm- eller ledskader.	Dyremodeller (EAE, CIA) viser klar effekt. Små studier og case-rapporter hos mennesker (RA, Crohns, lupus) tyder på bedring, men ingen store RCT’er endnu. Off-label brug pågår; evidensen under udvikling.
Kræft (støttebehandling)	Iltning af tumor: Øger tumorpO2, potentielt bedre stråle/kemoterapi-effekt ;Angiogenese: Forbedrer blodforsyning i bestrålet væv ;Sårheling & infektion: Heler stråleskader, kirurgiske sår, kontrollerer infektion.	Etableret til stråleskader og problem-sår hos kræftpatienter. Studier finder HBOT sikker, ingen øget metastaserisiko. Præklinisk evidens for direkte tumorsuppression, men klinisk ingen beviser for anti-tumor effekt endnu. Bruges som komplementær behandling, ikke kurativ kræftterapi.
Gigt (RA og artrose)	Anti-inflammatorisk: Mindsker ledsynovitis (hævelse, smerte) ;Smertelindring: Øget endorfinfrigørelse, nedsat nerveledning af smertesignaler ;Vævsreparation: Stimulerer bruskceller og knogleheling, øger ledmobilitet.	Pilotstudier i RA viser lavere sygdomsaktivitet; små RCT’er i knæ-artrose viser bedre smerte og funktion. Ingen langtidsdata – evidens moderat/begrænset. HBOT ikke standardbehandling endnu, men ses som lovende supplement til gigtterapi.
Iskæmiske sygdomme	Oxygen-tilførsel: Gennemiltrer hypoksisk væv med ilt (plasma-båret) ;Angiogenese: Stimulerer dannelse af nye kapillærer i iskæmisk væv ;Reduktion af ødem: Mindsker hævelse, forbedrer mikrocirkulation ;Anti-bakteriel: Forebygger/g behandler infektion i iskæmisk væv.	Stærk evidens for kronisk beniskæmi/diabetiske fodsår: højere helingsrate, færre amputationer (HBOT integreret i sårklinikker). Akut hjerteinfarkt: lovende tidlige data (↓dødelighed, ↓infarktstørrelse), men utilstrækkelig evidens; bruges kun i forsøg. Stroke: ingen konsensus – undersøges fortsat. Generelt anerkendt som adjuverende behandling ved kritisk iskæmi, men ikke erstatning for revaskularisering.
Depression & neurologi	Neuromodulation: Øger neuroplasticitet (fremmer synapsedannelse, neurogenese) ;Anti-inflammation i CNS: Sænker neuroinflammatoriske cytokiner, potentielt vigtig ved depression/PTSD ;Øget kognitiv funktion: Bedre iltning af hjernen kan klarne tænkning, forbedre koncentration og hukommelse.	Foreløbig evidens: Små studier i PTSD/depression viser symptomforbedring og bedre hjernescanninger. TBI: blandede resultater, men flere studier peger på forbedret funktion vs. ingen HBOT. Demens: enkelte pilotforsøg med positive tegn (meget tidligt). Samlet evidens er svag til moderat – betragtet som eksperimentelt. Kræver flere RCT før bred klinisk anvendelse.
HBOT + kuldeterapi	Dobbelt anti-inflammation: Kulde frigiver noradrenalin og kortisol (akut anti-inflammatorisk), HBOT reducerer cytokiner kronisk ;Smertereduktion: Kulde giver øjeblikkelig smertelindring (↓nerveledning, ↑endorfiner), HBOT bidrager til længerevarende heling af smertegivende væv ;Cirkulationsboost: Kombination kan forbedre gennemblødning og iltlevering sekventielt (kulde-vasodilation efterfølges af iltrigt blod).	Ingen direkte studier af kombinationen endnu. Anbefalinger baseret på fysiologi og erfaring fra klinikker. Rapporteret synergi for sportsskader, kroniske smerter og velvære, men evidensen er anekdotisk. Skal evalueres i fremtiden af kontrollerede forsøg.

(Kilder: Aktuelle medicinske artikler og kliniske studier; se referencer i teksten for detaljerede kildehenvisninger.)

Bemærkninger til HBOT forskning

Hyperbar iltbehandling (HBOT) er en alsidig behandlingsmodalitet med en voksende palette af anvendelser fra kroniske sår til neurologisk rehabiliation. Forskningen peger på en række mekanistisk plausible og til dels dokumenterede effekter af HBOT ved autoimmune sygdomme, kræftkomplikationer, gigtlidelser, iskæmi og endda psykiske lidelser. Overordnet set er evidensen stærkest, hvor HBOT’s rolle allerede er anerkendt – fx. ved diabetiske fodsår og stråleskader – mens den er svagere eller emergent på de nyere fronter som autoimmunitet, depression og neurorehab. Det er vigtigt at slå fast, hvor evidensen er utilstrækkelig: HBOT skal ikke erstatte konventionel behandling for autoimmune sygdomme eller kræft på nuværende tidspunkt, og patienter bør betragte det som et supplement under kontrollerede rammer. Mange af de positive resultater beskrevet i denne artikel stammer fra små studier eller endda enkeltpersoners erfaringer – disse giver hypoteser, som større undersøgelser må bekræfte eller afkræfte.

Når det er sagt, har den eksplosive interesse og de foreløbige data medført, at flere kliniske forsøg er i gang eller under planlægning (især inden for neurologi og psykiatri). Vi kan forvente, at de næste 5-10 år vil give mere klarhed om, hvilke nye indikationer HBOT faktisk har effekt på. Meget tyder på, at HBOT’s unikke evne til at levere ilt der, hvor kredsløbet ikke kan, og dens modulering af inflammationsprocesser, gør den til en lovende adjuverende terapi på tværs af medicinske specialer.

For patienten betyder HBOT oftest en ret behagelig behandling – man ligger afslappet i kammeret og kan evt. lytte til musik, mens kroppen arbejder på at hele indefra. Med moderne udstyr, der er ISO 13485-certificeret (medicinsk kvalitetsstandard) hos førende udbydere, er sikkerheden i top.

Afslutningsvis er det værd at nævne, at kombinationsbehandlinger som HBOT + kuldeterapi repræsenterer en holistisk tilgang til sundhed, som harmonerer med en voksende wellness-kultur. Selvom videnskaben endnu halter lidt efter i forhold til evidens, rapporterer mange brugere en synergieffekt på deres krop og sind. Dette område vil utvivlsomt blive genstand for forskning, i takt med at integrativ medicin vinder frem.

Faktaboks: Virksomhedens HBOT-udstyr er ISO 13485-certificeret (medicinsk kvalitetsstyring sikrer pålidelighed og sikkerhed i behandlingen).

Kilde: HBOT.DK
Fotokredit: HBOT, eller emnefirma
Tags: #HBOT, #iltterapi, #autoimmunesygdomme, #gigt, #depression, #iskæmi, #kryoterapi, #kuldebehandling, #ISO13485
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by HBOT – kan deles ved aktivt link til denne artikel.